|
| Forside • Præsentation • Arbejdsområder • Priser • Kontakt |
|
Om priser for ydelserAdvokatkontoret lægger vægt på at du informeres så godt som muligt om hvordan den opgave, du har givet advokatkontoret vil blive løst. Det er vigtigt, at du får overblik over, hvad det vil koste og hvordan advokatkontoret fakturere den bistand, du ydes. Efter første indledende møde vil du modtage en opgavebekræftelse med information om hvilken opgave advokatkontoret skal løse samt overslag over det forventede salær herfor. En række ydelser er så standardiserede, at de kan tilbydes til faste priser. For andre ydelser vil prisen for advokatkontorets bistand afhænge af den konkrete sag. I disse sager vil salæret blive fastsat med udgangspunkt i den tid, der er medgåede til at løse opgaven. Desuden er salæret afhængig af sagens udfald, sagens størrelse og sagens vanskelighed, ansvaret forbundet med sagen, tidspresset og behovet for at arbejde uden for sædvanlig kontortid. Udvikler sagen sig anderledes end beskrevet i opgavebekræftelsen vil du få dette forelagt inden omkostningerne i sagen overstiger overslaget. Du kan når som helst pålægge advokatkontoret at standse arbejdet med din sag. I så fald må du betale salær for det arbejde, advokatkontoret har udført. |
| Advokatfirmaet LO Hansen Frederiksborgvej 43, 3450 Allerød Tlf. 51 96 34 60 - e-mail loh@retnu.dk |